Om Krummeklubben

Krummeklubben har fået vokseværk

D. 31. maj 2010 introducerede GuldBageren et nyt opdateret klubkoncept for hele familien. Det betyder, at såvel børn som voksne fremover kan være medlem og få glæde af de mange medlemsfordele.

De gamle medlemskort udskiftes til nye elektroniske medlemskort, som vises, når der handles hos GuldBageren. Der gives bonus på køb over 25 kroner – gælder dog ikke tobak og spiritus. Med medlemskortet opspares bonuspoint, som sidenhen kan omsættes til spændende gaver i bonusshoppen. Og der er mange forskellige gaver at vælge imellem – til småbørn, skolebørn, teenagere og voksne.

Er du ikke allerede medlem af GuldBagerens bonusklub/Krummeklubben, så køb et medlemskort hos din lokale GuldBageren butik. Det koster kun 25 kroner at blive medlem. Medlemskortet aktiverer du efterfølgende her på siden ved at logge på med medlemsnummeret samt det kodeord, der står bag på medlemskortet. Herefter får du adgang til de mange aktiviteter, kontooversigt samt bonusshoppen her på siden.

Dine krummer er guld værd

Hvorfor ikke få noget ekstra ud af det, når du køber brød og kager? Når du melder dig ind i GuldBagerens bonusklub/Krummeklubben, optjener du bonus, når du handler hos GuldBageren. Som medlem får du et elektronisk medlemskort med stregkode og chip, som du viser, når du handler hos GuldBageren. Kortet sættes i terminalen, dit køb registreres, og et par dage efter kan du se dine point på din konto, når du logger på siden her. For at opnå bonus, skal du købe for min. 25 kroner.

For hele familien

Bonusklubben giver hele familien sjove oplevelser og spændende overraskelser. Her på siden får du som medlem bl.a. adgang til spil og aktiviteter, og du kan deltage i konkurrencer og vinde flotte præmier. Ikke mindst får du adgang til den store bonusshop, hvor dine point kan omsættes til lækre bonusgaver.

Det koster 25 kroner at blive medlem, og alle kan være medlem uanset alder.

For børnene

For børnene er klubben stadig Krummeklubben med de mange velkendte fordele som f.eks.:

  • Gratis fødselsdagsinvitationer (kan afhentes i butikken)
  • Fødselsdagsgave ved køb af en kagemand
  • Gratis snobrødsdej til Sankt Hans
  • Medlemstilbud hos Krummeklubbens samarbejdspartnere

Og der er stadig masser af spil, konkurrencer og aktiviteter her på siden.

For de voksne

Med det nye klubkoncept er der også aktiviteter og fordele for de voksne. I den store bonusshop er der spændende og anvendelige gaver, ligesom der vil være tilbud og informationer, som er målrettet de voksne.

Kan du samle point til andre?

Ja, det kan du. Du kan fra din egen konto her på siden overføre point til et andet medlems konto. Blot skal du kende det pågældende medlemsnummer samt den mailadresse, medlemmet har registreret.

Du kan også vælge at købe et ”opsamlerkort”, som er et medlemskort, der knyttes til et eksisterende medlemsnummer. ”Opsamlerkortets” eneste funktion bliver herefter at generere point til det medlemsnummer, det tilknyttes. Et opsamlerkort giver adgang til alle medlemsfordele i butikken, men det giver ikke adgang til login her på siden (og dermed ikke adgang til kontooversigt, bonusshop m.m.).

Bonusgaver

I bonusshoppen her på siden kan du omsætte dine opsparede point til lækre og anvendelige bonusgaver af høj kvalitet til både børn og voksne. Udvalget er stort og omfatter bl.a. bamser, legetøj, sportstasker/rygsække, pynte- og brugsting til hjemmet. Der kommer løbende nye gaver til – så husk at holde øje med bonusshoppen.

Bonus

Jo mere, du handler for – des større bonus optjener du:

  • Kr. 0 – 24,50    0 point
  • Kr. 25-49,50    75 point
  • Kr. 50-99,5    200 point
  • Kr. 100,00    500 point

Ved køb over 100 kroner opnås max bonus – altså 5 point for hver krone.

Du følger let med i, hvor meget bonus du har optjent via din konto her på siden.

Sådan bliver du medlem

  1. Køb et medlemskort i en af Guldbageren butikkerne, det koster 25 kroner.
  2. Aktiver medlemskortet her på siden.
  3. Dit medlemskab er herefter oprettet, og du får bl.a. adgang til medlemssiden med din kontooversigt, bonusshoppen m.m. Husk at medbringe medlemskortet hver gang, du handler hos GuldBageren.